”Vi´ var li´ve´å´le”

Hvad betyder det, at Vejle AmatørScene har den dristighed at betegne sin seneste forestilling som en Musical, når orkestret består af  én mand og hans elektriske klaver, når de unge studenter og deres  kærester har roller, som har knap den halve alder af dem selv, og når handlingen er en usædvanlig tynd  kop the?

Svaret er, at dristighed belønnes.

I modsætning til opførelserne på film er orkestret nok spinkelt, men den enlige musiker fylder godt i det musikalske landskab. Lasse Holly  går uimponeret og overlegent til opgaven. Han starter med at skåle i rødvin med suffløsen Gudrun Buhl.  Så er niveauet lagt.

Svaret på hvordan  Amatørscenen slipper så fremragende fra Charles Tante er, at det hele bare er noget, vi leger.  Det gustne overblik og de kritiske øjne skal tilskuerne lægge i  garderoben inden forestillingen, ellers skulle de være blevet hjemme, og det gælder da først og fremmest anmelderen.

Derfor skal  hele holdet have tak og blomster for den oplevelse, de har givet os. Teaterleg er en kunst for sig, og den er lykkelig, som støder på den.

Per Nørgaard bor jo desværre udenfor Vejle. Det er trist, fordi jeg ville foretrække, at vi selv var i stand til at instruere. Men instruktøren kan sit kram, og disciplinen er gennemført.

Det er lidt af en gåde for mig, hvorfor Tonny Andersen i rollen som butleren Brasset anvender en grisegallop hver gang, han kommer styrtende, fordi han er blevet tilkaldt af sin herre. Men med Tonny er det  lidt som en flaske rødvin. Han bliver bedre og bedre og mere fyldig med årene.

Allan Frandsen har rollen som  studenten Babs, der går ind på at optræde som den falske tante fra Brasilien, og den får ikke for lidt. Allan er virkelig  sjov, og han går lige til  stregen, når han tumler rundt på en stol eller hidser sig op, fordi hans venner prøver at snyde ham. Hans to kammerater spilles af Ove V. Jensen og Henrik J. Kristensen. Man aner Oves grå hår, men glemmer det, når han er på scenen. Ove har altid leveret solidt arbejde, og Henrik tager nogle ordentlige ture, når Babs skal holdes på sporet.

Rollerne som de to unge piger spilles af  Anne Lise Hansen og Dora Arnoldus, og det lykkes fremragende.  De er ganske vist betydeligt ældre og modne, end deres roller. Men de klarer opgaven overbevisende.  Det er ikke så længe siden, at de har været  piger, end de stadig ved, hvordan man gør.

Frede Knudsen havde rollen som  studenten Jacks far, og det gør han godt. En så troværdig præstation, som stykket giver ham mulighed for, mens Margrethe Mortensen giver den  hele armen som den rigtige tante Lucia. Janne R. Svendsen spillede rollen som  tantens sekretær. Hende tror jeg vi får megen glæde af i Vejle AmatørScene. Hun er ægte og sød på en scene, så hende vil jeg gerne se mere til, i AmatørScenen. Gregers Agerbo havde den lidt vanskelige rolle som Soliman Splittique, den eneste af de medvirkende herrer, der som pigernes onkel ikke fik en pige i enden. Den er en lidt svær rolle, fordi  sympatien i  stykkets univers er imod ham

Og så var det en fryd at se tre af AmatørScenens grandold ladies og one grand old gentleman  Karin og Niller Olesen og Kirsten Bilde og Lilian Jensen gå til sagen som tjenestefolkene, hvis praktiske opgave var rollen som kor.

Publikum morede sig, og bifald var der meget af. Så vi fik endnu en hyggelig stund med Vejle AmatørScene.

Anders Andersen