Her er du:  Forsiden > Sidste nyheder

 

2012 er gået igang...

 

.. Og Vejle AmatørScene har en masse gode forestillinger på programmet. Se sæsonplanen ved at klikke i rullemenuen under "Spilleriet" -> "Sæsonplan 2012"

Kærlighed ved første hik

Onsdag d.25  januar kl.19.00 holdt Patrick informationsmøde om forårets ungdomsforestilling "Kærlighed ved første hik" og med lige godt 30 fremmødte var der godt fyldt i Spilleriet. Alle der kom var positive og åbne og det var en rigtig god aften i teatrets tegn. Der bliver snarest muligt udarbejdet en rolleliste og fremsendt en øveplan. Det bliver godt at komme igang igen!

- UngdomsScenen

 Stykket har premiere d.4 maj 2012

Forårets første forestilling "Kærestebreve" er nu igangsat og her kan du læse mere om handlingen:

”Kærestebreve” på Vejle Amatørscene d. 1.2.3.marts.

Kærestebreve er historien om Melissa og Andy og deres kærlighed, oplevet gennem de breve de sendte til hinanden livet igennem. Fra skoletidens ”Skal vi være kærester?”- papirlapper, over ungdommens famlende tiltrækning, til det voksne livs glæder og sorger, lærer vi disse to dybt forskellige temperamenter at kende gennem deres breve til hinanden – det er sjovt og vemodigt. Den rige og vilde Melissa Gardner med ironisk distance til det pæne borgerskab og den pæne artige middelklasse stræber Andrew Makepeace Ladd, er som to poler der trækkes mod hinanden og fastholder hinanden, men som solen og månen, uden dog rigtig at mødes. Deres veje skilles, de indgår ægteskab hver for sig, men fortsætter med at skrive til hinanden livet igennem. Selv om brevene udgør et stærkt og ubrydeligt bånd imellem dem, er de alligevel med til at forhindre et endeligt møde. Men de oplevede en kærlighed, der var større og stærkere end mange mennesker får lov til at opleve den i deres liv.

Stykket er skrevet af den amerikanske dramatiker A.R. Gurney og har i rollerne som henholdsvis Melissa og Andy to af Vejle Amatørscenes stærke skuespillere Margrethe Mortensen og Ove Veinholt Jensen. Det bliver med garanti en anderledes teater oplevelse end vi er vant til og vil uden tvivl udfordre de to rollehaveres dramatiske evner til det yderste.

Vel mødt d. 1.2.3.marts i Spilleriet, Vejle Amatørscene.

Ib Alex Pettersson

instruktør

Forsalg starter ved indgangen

 

Billetpriser studerende og børn

70 kr.

Aktive

30 kr.

Abonnenter

50 kr.

Andre ikke-medlemmer

120 kr