Her er du:  Ungdomsscenen > Teatersport

Første offentlige forestilling

Fornøjelig og sjov urpremiere...

Lørdag d. 5. april 2008 afholdt Vejle AmatørScenes ungdomsafdeling åbent hus i Spilleriet. Omkring 40 havde taget imod invitationen, og det var dejligt at se såvel "gamle" medlemmer som pårørende til de optrædende unge.
Ungdomsafdelingens leder Bende Dall-Hansen bød velkommen og forklarede baggrunden for, at det, vi kom til at se og høre, også kunne risikere at komme til at omfatte publikum. Så var vi advaret.

Aktiviteterne tog udgangspunkt i begrebet "teatersport", altså improvisationer over et givet emne med en række "gearskift" undervejs. Gearskiftene var tilfældige påtvungne sindsstemeniger. Midt i en dialog fik aktøren besked på fx at være deprimeret, henrykt, skeptisk, afvisende, arrogant eller indsmigrende.
De unge aktører var fantastiske til omstillingen, ligesom de meget medlevende viste stemnings- og handlingsskift ved at "fastfryse" handlingen, så aktører kunne udskiftes og handlingen dreje måske op til 360 grader.
Der blev leet og grint, ikke mindst da frivillige tilskuere vovede sig op på scenen. Billederne - i billedgalleriet -dokumenterer påstanden, men viser også engagement, koncentration og indleven. Klik
her for billedvisning.

Og siden har Ungdomscenen beriget foreningen med en række spændende og krævende forestillinger. Klik ind på "Teaterkatten" og læs de fine anmeldelser samt se fotoserierne i Billedgalleriet.


Bent Nordheim