|
Tosset med teater
Ungdoms - Weekend d. 19. – 20. januar 2008
Så er vi klar i ”Rådet” med et program for vores weekend. Vi vil gerne se jer alle lørdag d. 19. januar kl. 9.30 på Spilleriet i vores øvelokaler. Weekenden slutter søndag kl. 14. Har du ikke mulighed for at deltage begge dage, så skriv lige hvor meget du er med ved tilmeldingen. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til bende@stofanet.dk Husk der er en deadline for tilmelding. Du skal have meldt dig til senest onsdag d. 16. januar kl. 24. Vi handler nemlig ind til aftensmad om torsdagen.
Medbring. Sovepose, Liggeunderlag Toiletgrej Godt humør Guitar eller andre instrumenter – vi har keyboard 50 kr. til aftensmad - drikkelse + hyggeslik
Amatørscenen sørger for frokost og morgenmad Der er mulighed for at købe kolde sodavand, kaffe og te – billigt - som altid i vores øvelokale. Du må gerne selv medbringe drikkelse.
Indholdet af vores weekend.
Ja - alt vil vi jo ikke afsløre nu men:
Du møder teaterforeningens formand Du skal ”lege” med en instruktør udefra. Du skal være med til at bestemme vores navn. Du skal være med til at bestemme og planlægge vores første forestilling. Du skal være aktiv med teatersport og andre sjove teaterlege. Du skal være med til at lave mad. Du skal være med til at hygge. Du skal lære andre teatertossede unge at kende. Du skal være med til at råbe. Du skal være med til at synge Og meget mere………..
Vi glæder os til at se dig!
Mange hilsner
Ungdomsrådet
Ninett, Torben, Stine, Lisa, Agnes, Mathilde og Rikke
|