Så er der kun små 2 uger til teaterworkshop starter op. Temaet bliver "Forandring" og underviser Erik Schøler kommer og underviser tirsdag d.6 marts. Teaterworkshop kommer til at være et forløb på 4 tirsdage, hvor vi udvikler os som skuespillere, både individuelt og kollektivt. Forhåbentlig kommer der nogle gode produkter ud af det, så vi kan invitere folk på en aften med en omgang teater i starten af april.

Så tag fat i din kreative side, meld dig til ved at sende mig en e-mail; zulu_ml@hotmail.com og mød op d.6/3 med et depositum på 150 kr. (som du jo så får igen når forløbet er færdigt)
- det er et krav at man er betalende medlem af VAS (Vejle AmatørScene)


Kh Susan Munch Lassesen

P.s. Tilmeldingsfristen er mandag d.27 februar - og der skal man også have betalt medlemsskab inden. Der skal minimum være 12 tilmeldte, før det bliver til noget, så skriv til mig. Det bliver fedt! :D


Vejle Amatørscene og Visens Venner i Vejle ønsker i samarbejde med DATS at tilbyde nedenstående kursus for aktive medlemmer:

”Ud over scenekanten”

- kursus for amatører, der kan lide teater, visesang og revy.

Behov: Brug for tværfagligt samarbejde ml. Vejle Amatørscene (gode aktører) og Visens Venner (fantastiske sangere) mhp. at kunne udvide Vejle Amatørscenes repertoire med musicals.

Sekundært at nå opøve evner til at kunne nå helt ud til publikum, så man mærker kommunikationen med dem, og får sit budskab igennem.

Ledelse: Skuespiller og dramalærer Klaus Rubin, Århus.

Piano: Pianist Signy Jensen, Vejle.

Hvordan: At lære at turde være modig, dvs. overskride sine egne grænser, for at nå dette mål.

At være åben overfor konstruktiv, positiv feed-back som en hjælp til at se andre muligheder,

At være åben for at afprøve forskellige måder, at kommunikere på fra scenekanten – dvs. både talen, sangen og kropssproget

Få ord og kropssprog til at hænge sammen

At blive endnu mere bevidst om sin egen udtryksform, og hvordan den opleves af andre, herunder blive bevidst om betydningen af fremtoningen på scenen – påklædning, hår, mimik, herunder kropssprog.

At blive bevidst om betydningen af sproget (diktionen), uanset man synger eller taler, spiller komedie, tragedie eller revy

På kurset medtages meget gerne selvvalgte tekster fra revy, teater eller visesang, som danner udgangspunkt for arbejdet.

Der arbejdes individuelt med den enkelte, og med oplæg for hele gruppen. F. eks. i work-shopform, hvor underviser kommer med en vise/tekst og hvor både gruppen og oplægsholder kommer med fortolkningsforslag.

Vi bruger hinanden til positiv feed-back sammen med kursusleder, med henblik på at se flest mulige muligheder.

Hvor, hvornår, hvor mange:

1. Spilleriet, Vejle amatørscene

2. Fredag d. 9/3 kl. 19.00 – 22.00 og lørdag d. 10/3 kl. 10.00 – 16.00 i 2012

3. I alt 20 deltagere, gerne med fordelingen 10 personer fra hver forening

4. Deltagerbetaling: max. 300 kr.

5. Bindende tilmelding og betaling til respektive forening efter først til mølle princippet. Send en mail eller SMS til Formanden Lone Djurhuus: Tlf. 40409014 / mail: lone.djurhuus@get2net.dk.

 

DATS logo